Artikel: Før ristning: rehydrering af kaffe

Før ristning: rehydrering af kaffe
Efter forarbejdning tørres kaffebønnerne, så de kan opbevares og transporteres, inden de skal ristes. Rehydrering betyder, at man tilfører de uristede bønner en afmålt mængde væske igen. Det ændrer bønnernes fugtindhold og kan påvirke både ristningen og smagen.
Man kan rehydrere med rent vand eller med en væske, der også indeholder smag. Resultatet bliver ikke nødvendigvis en direkte gengivelse af den væske, man bruger. Kaffeforskeren Christopher Feran har blandt andet forsøgt sig med forskellige sodavand og oplevede, at de fleste prøver smagte overraskende ens.
Til Amokka Christmas bruger vi en fortyndet, alkoholfri gløgginfusion, som tilfører kaffen et mildt krydret præg før ristning. Det er et ekstra trin hos os på risteriet, efter at kaffen er vasket og tørret i Etiopien. Bønnerne optager infusionen over flere timer, inden de ristes. Vi har valgt Chelchele, fordi kaffens naturlige sødme og fine frugtnoter passer godt sammen med kanel og nelliker. Resultatet er en julekaffe, hvor krydderierne supplerer kaffens egen smag.



Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.